nyheder

Microsoft og QBS group underskriver Master VAR aftale

Som en del af den strategi Microsoft annoncerede i 2011 for at styrke sin position yderligere i markedet for små og mellemstore virksomheder (SMV), har Microsoft og Quattro Business Solutions underskrevet en Master VAR aftale der dækker distribution af Microsoft Dynamics i Vest Europa.

Quattro Business Solutions (QBS group) vil hjælpe og støtte de Microsoft Dynamics partnere der ikke har en fast Microsoft konsulent (Partner Account Manager) tilknyttet. De områder QBS group bl.a. kan hjælpe med er marketing, emnegenerering, salgsstøtte, partner- og kundepleje, uddannelse og træning.

Microsoft er overbevist om den yderligere værdi som Master VAR Quattro Business Solutions kan tilbyde til Dynamics partnerne. Partnere som vælger at samarbejde med Quattro Business Solutions vil blive tilbudt hjælp inden for marketing, support, konsulentassistance og uddannelse. Dette vil gøre partnerne i stand til yderligere at styrke deres markeds- og kundefokus, og dermed forbedre deres top- og bundlinie”: udtaler Peter-Robin Mijderwijk, GM Microsoft Dynamics Western Europe hos Microsoft.

QBS group vil i første omgang fokusere på partnere i Holland, Belgien og Danmark. For nyligt afholdt Microsoft og QBS group fælles præsentationer for Dynamics partnerne i Holland og Belgien. Tilsvarende møder bliver i øjeblikket planlagt for Danmark også.

Vi er stolte af partnerskabet med Microsoft og vi er overbevist om at vores viden og ekspertise vil være et solidt grundlag for yderligere at styrke Dynamics partnerne”: siger Joop van Voorthuijsen, CEO for Quattro Business Solutions.

I Holland og Belgien har de første partnere allerede indgået samarbejdsaftale med QBS group.